Hvorfor har restauranter ikke smileys for akustik?

Af Marie-Louise Arnfast

For mennesker med høreudfordringer kan et besøg på restaurant eller café være et støjhelvede. Men også for gæster med normal hørelse kan dårlig akustik på restauranter reducere den gastronomiske nydelse og glæden ved samvær med venner og familie. Hvad skyldes problemet, og hvilke konsekvenser har det, at mange serveringssteder har meget lidt fokus på lyd og akustik – og hvad kan man gøre ved det? Det sætter vi fokus på i denne artikel.

Design og kultur er en støjende cocktail

Mange af os kender situationen: Vi har glædet os til en dejlig aften i selskab med kæresten, familien eller vennerne. Restauranten er udvalgt på grund af menukortet – men da vi træder ind ad døren, ved vi med det samme, at det her bliver en anstrengende affære. Muzak kværner ud af højttalerne og lægger sig som et støjlag under stemmerne fra de mange gæster, som sidder tæt med kun få centimeter mellem bordene. De første drinks er allerede skyllet ned, stemmelejet er højt hos en del, og ved nabobordene sætter man volumen op for at kunne føre en samtale indbyrdes.

- Lydniveaet har meget med indretningen at gøre, fortæller Cheol-Ho Jeong, der er lektor på DTU, forsker og underviser i akustik . Det nordiske design har mange rene og hårde flader, der kaster lyde tilbage i rummet som efterklange. Her er sjældent duge på bordene eller noget på væggene, som kan dæmpe lydene – og gulvtæpper er forlængst fjernet. Blandt andet på grund af hygiejne og miljø. Madrester i tæppeluven og brug af kemikalier for at fjerne dem er ikke et drømmescenarie i en moderne restaurant, siger han.

Men udover design kan lydniveuaet også have lidt med kultur at gøre, mener Cheol-Ho, der er opvokset I Korea.

- Danskere har en anden samværskultur, end vi har i Asien. På asiatiske restauranter vil man ofte tale dæmpet og være mere private. Det ligger i vores kultur, og derfor er asiatiske restauranter som regel mindre støjende.

Og så har nogle restauratører et ønske om at samle så mange gæster som muligt, udnytte pladsen optimalt og derigennem opnå en høj omsætning. Borde og stole sættes tæt, og de mange menneskers stemmer skaber sammen med muzakken fra højttalerne det, som høreforskere kalder en kompleks akustik. Man taler ligefrem om problemet som Cocktailparty-effekten. Og her er mennesker med høreudfordringer fortabte.

- Når mange støjkilder overlapper hinanden, er det svært at fange netop det signal, som er relevant for os - f.eks. de ord, som kommer ud af munden på vores bordfæller. Unge mennesker er gode til at ekstrahere signaler selv i meget støjfyldte omgivelser – og vi ved faktisk ikke hvorfor eller hvordan. Men med alderen bliver det sværere. Og har man et decideret høretab kan det være virkeligt udfordrende og forbundet med stor mental anstrengelse af skulle lytte og føre en samtale, forklarer Torsten Dau, der er professor på DTU og forsker i blandt andet høretab og udfordringer med kommunikation i støjfyldte omgivelser.

Kunstig intelligens kan måske hjælpe

Høreapparater hjælper kun delvist i den situation. For selvom moderne apparater har retningsmikrofoner, som kan fokusere på talen fra den person, vi vender næsen mod, så er det fortsat en udfordring for apparaterne af skelne signal fra støj og skrue ned for irrelevante lyde, fortæller Lars Bramsløw, seniorforsker i audiologi på Eriksholm Research Centre, som er en del af Oticon. Men han nærer i den forbindelse store forventninger til, at kunstig intelligens kan hjælpe os frem mod bedre resultater I fremtiden.

-  Ved at “indlæse” en masse konkrete lyde i den kunstige intelligens, som allerede er blevet et vigtigt element i et høreapparat, vil vi kunne lære systemet at blive bedre til at skelne mellem signal og støj. Men det kræver rigtig meget regnekraft – også i selve høreapparatet. Og dermed kan det blive på bekostning af apparatets størrelse, som de fleste jo gerne vil have er så begrænset som muligt. Men stigende regnekraft og mere forskning arbejder begge i den rigtige retning I forhold til at løse det dilemma, fortæller han.

Med ryggen mod muren

Som det er i dag, må man som høreudfordret tit selv tage sine forholdsregler, når det gælder besøg på restauranter og caféer. Man kan bestille et bord i et mere roligt hjørne, hvis det er muligt. Man kan bede om at få dæmpet eller slukket for musikken. Man kan sætte sig med ryggen mod en væg, så man undgår at blive forstyrret af larm bagfra.

Mere radikalt kan man gå helt uden om restauranter med dårlig akustik og vælge dem, der har et behageligt lydmiljø. Facebookgruppen Lyd- og hørevenlige restauranter og caféer opsamler anbefalinger fra brugere om konkrete serveringssteder med god akustik, og her finder man også en liste med lydvenlige restauranter. Trustpilot og Tripadvisor giver også i nogle tilfælde et hint om lydmiljøet. Desuden er madanmeldere indimellem begyndt at inddrage akustikken i deres anmeldelser. På den måde kan restauratørerne ende med at være dem, der står med ryggen mod muren.

Lyden af sødt og surt – eller mindre smag

Og interessant nok er lydkulisserne ikke kun relevant i forhold til, om man kan føre en dialog og på den måde nyde restaurantbesøget. Forskning viser, at lyde påvirker smagssansen.

- Visse lyde i musik kan dæmpe og ændre vores oplevelse af smag. Høje lyder fremhæver de sure og søde smagsnuancer, mens lave lyde fremhæver de bitre, fortæller Qian Janice Wang, lektor ved Institut for fødevarevidenskab ved Københavns Universitet. Forskning peger i retning af, at maden smager af mindre, når vi opholder os i et støjfyldt miljø, siger hun og tilføjer, at samtidig spiser vi hurtigere, hvis der er meget larm omkring os. Desuden har man fundet ud af, at gæster er villige til at sidde længere og betale mere, hvis der spilles langsom jazz eller klassisk musik.

Viden om sammenhæng mellem lydniveau, nydelse af mad og det sociale samvær er sandsynligvis medvirkende til, at flere restauranter er begyndt at interessere sig for akustik i de senere år. På hjemmesider hos leverandører af akustikløsninger som f.eks. Troldtekt kan man finde en række eksempler på restauranter, som har efterspurgt og fået leveret løsninger, der kan absorbere støj og forbedre lydniveauet.

Vil vi se smileys for lydmiljø I fremtiden?

Måske kunne indførelsen af en decideret smiley-ordning motivere flere restauratører til at gøre en indsats for at forbedre akustikken. Og samtidig kunne det hjælpe høreudfordrede med at vælge lydvenlige serveringssteder. En ide, som Torsten Dau og hans hustru ofte har talt om.

Gruppen af kunder med høreudfordringer vokser i antal år for år, og samtidig er der et meget købestærkt segment i den gruppe. Og sidst men ikke mindst vil en mere behagelig akustik være en forbedring af arbejdsmiljøet for de mange mennesker, der har restauranter og cafèer som daglig arbejdsplads.

HORESTA, hotel- og restaurationers brancheforening, er klar over udfordringen og ser en tydelig tendens til, at flere restauranter er blevet mere opmærksomme på akustik og lydmiljø som en del af gæsteoplevelsen.

- Vi opfordrer vores medlemmer til at have fokus på et godt lydmiljø for både gæster og ansatte, blandt andet ved at anvende materialer og indretning, der kan reducere unødvendig støj, siger Nadeem Wasi, medlemschef i HORESTA.

En decideret smiley-ordning støtter han imidlertid ikke med henvisning til, at der i forvejen er mange mærkningsordninger.

- Vi mener, at restauranter skal have mulighed for at vælge den atmosfære, de ønsker at skabe, hvor nogle gæster foretrækker en livlig stemning, mens andre søger en mere afdæmpet oplevelse, siger Nadeem Wasi.

Boks: Guides til lydvenlige restauranter og cafeer

Facebook-gruppen Lyd- og hørevenlige restauranter og caféer er oprettet af Louise Bjerrum med det formål at hjælpe høreudfordrede til at finde restauranter og caféer, som har en behagelig akustik for høreudfordrede. Gruppen har 728 medlemmer og rummer anmeldelser af en række serveringssteder i Danmark. Herunder en liste, der er opdateret i november 2024.

Akustikfirmaet Troldtekt har udarbejdet en guide til restauranter i København, der er baseret på serveringssteder, som virksomheden har hjulpet med akustik-løsninger. Det samme har virksomheden Alpha Akustik. Anbefalingerne kan ses på de to virksomheders hjemmesider.

Boks: Der er regler for støjniveau i restauranter

Der er regler for, hvor meget restauranter og caféer må larme i forhold til omgivelserne – ikke mindst af hensyn til naboerne. Og der er procedurer for, hvordan man kan henvende sig til kommunen, hvis man er generet af støj fra serveringssteder. Men der er også regler for, hvor højt støjniveauet må være for medarbejdere – og dermed gæster - i restauranter og barer. I Arbejdstilsynets arbejdsmiljøvejviser for restauranter og barer kan man læse følgende:

“Grænseværdien for støj på 85 dB(A) og grænseværdien for impulser på 137 dB(C) skal altid overholdes. I skal også sørge for, at unødig (generende) støj bliver dæmpet”.

Bragt i Høreforeningens blad Hørelsen marts 2025.