Af Marie-Louise Arnfast
Dit projekt kan være nok så banebrydende. Men kan du få andre til at se lyset?
En professionel plan for kommunikation og formidling betyder en del for, om et projekt kan godkendes eller ej. Det gælder både, når der skal hentes støtte i EU’s mange puljer, og når det skal ske hos danske programmer som for eksempel EUDP. Og det er ikke så underligt. For hvorfor sætte skattekroner i et projekt, som ikke skaber viden for andre end projektdeltagerne? De instanser, der godkender projekter, er nødt til at sikre sig, at den viden og erfaring, som oparbejdes i et projekt, i et vist omfang kan bruges af andre til at bygge videre på. I et vist omfang - for selvfølgelig er der forhold, som er forretningsfortrolige, og dem sørger man for at værne om gennem specifikke og afgrænsede aftaler i projektet. Men det, der ikke kan kategoriseres som forretningsfortroligt, skal formidles så effektivt og fyldestgørende som muligt.
Der er brug for, at fagfæller holdes ajour med udvikling og resultater. Det sker typisk gennem videnskabelige artikler, hvis universiteter er involveret i projektkredsen, og gennem posters, papers og præsentationer på konferencer.
Der er brug for, at interessenter i værdikæden holdes opdateret. Det kan være potentielle kunder, leverandører og samarbejdspartnere. Det sker typisk via åbent-hus-arrangementer og besøg samt artikler i branchespecifikke medier.
Der kan være brug for, at politiske beslutningstagere og opinionsdannere holdes orienteret om udviklingen, og også her kan besøg og særskilte møder være relevante.
Og så er der tit brug for, at den såkaldte offentlighed holdes opdateret. Det kan være naboer, hvis der er tale om en fysisk installation - eller andre, som bare er interesserede. Her er tv, radio og aviser gode kanaler, foruden sociale medier.
Som regel vil man etablere en hjemmeside med alle væsentlige informationer om projektet, som man kan henvise til i de øvrige informationsaktiviteter. Og som regel vil man også være forpligtet til at opretholde en sådan hjemmeside i nogle år efter projektets udløb, så informationerne fortsat kan tilgås af interesserede.
Mens kravet om fyldestgørende dissemination og kommunikation skærpes i mange puljer, så vokser beløbet, som kan afsættes til den del, ikke nødvendigvis. Det bliver derfor afgørende at kunne håndtere formidlingen meget effektivt og målrettet. Professionelle kommunikatører – hvad enten de hentes internt hos en af organisationerne i projektet eller eksternt hos et bureau – er eksperter i at gå til kernen i kommunikationsopgaven, få afdækket målgrupper, budskaber og relevante kanaler i en strategi og plan og få produceret hele viften af indhold: hjemmesider, pressemeddelelser, brochurer, opslag på sociale medier, præsentationer, videoer, podcasts etc.
Det kan betale sig at være professionel – også når det handler om at formidle et projekt. Det gælder både i forhold til ansøgningen, som har større chance for at gå igennem, hvis arbejdspakken om dissemination er velskrevet og velunderbygget. Og det gælder i forhold til formidling af projektets udvikling og resultater, som kan bidrage mærkbart til at styrke omdømmet hos de organisationer, der deltager i projektet.
Hvis du vil vide mere, så kig ind på disseminationservices.eu