Robotterne kommer! Og tak for det.

Robotterne kommer! Og tak for det. I denne uge har vi haft fornøjelsen at hilse på to af slagsen, som måske en gang i fremtiden skal hjælpe os med at klare en hverdag med fysiske udfordringer.

Den ene robot hedder Melvin og kan trække bukser af og på i forbindelse med toiletbesøg. Den anden hedder ROBERT og kan genoptræne ben og arme på sengeliggende patienter. Det sidste er vigtigt i forhold til for eksempel ny-opererede på intensivafdelinger. Ved at starte tidligt på genoptræningen kan man forebygge blodpropper og andre følgesygdomme i forlængelse af operationer. I dag foregår træningen manuelt, og det indebærer tunge løft og ubekvemme arbejdsstillinger for fysioterapeuter.

Robotter har for længst holdt sit indtog i industrien. Men nu vinder de også frem inden for velfærdsområdet, hvor der vil være et stigende behov for dem i takt med, at vi bliver ældre, og der bliver færre til at pleje os.

Robotterne er udviklet af den innovative iværksættervirksomhed i Aalborg: Robert ApS. Og NordDanmarks EU-kontor har sikret, at virksomheden har fået den nødvendige støtte til at teste og certificere ROBERT.

TV2 Nord var med på, at dette er en god historie, og bragte den 17. januar følgende indslag: