Brand-building med god energi

Fra kompleks videnskab til gode historier om grøn omstilling

På en mark i udkanten af Hobro ligger en lille organisation. Den har fokus på, hvordan brint kan bruges i den grønne omstilling. I 2014 var den primært kendt af samarbejdspartnere, som talte en håndfuld virksomheder i nærområdet og nogle forskere på Aalborg Universitet. I dag er den kendt globalt af toneangivende aktører inden for brint og modtager jævnligt henvendelser om samarbejde. Hvad er der sket?

En brandingproces har gjort organisationen synlig. Den har omfattet 

  • kommunikationsstrategi og position paper

  • nyt navn og logo

  • brochurer og videoer

  • ny hjemmeside

  • etablering af LinkedIn-profil og Twitter-konto

  • blog-indlæg og kronikker

  • præsentationer og posters

  • PR og public affairs

Hydrogen Valley ligger fortsat på en mark i udkanten af Hobro. Men på få år har organisationen formået at sætte Nordjylland på det globale landkort over områder med spidskompetence inden for brints potentiale i den grønne omstilling. Blandt andet ved at sikre, at Europas hidtil største og mest avancerede anlæg for konvertering af vindenergi til brint er bygget i Hobro. Læs mere på hydrogenvalley.dk og hybalance.eu

Kontakt Marie-Louise og få mere at vide: tlf. +45 4056 3436, mla@kontekstkommunikation.dk